|
 |
|
To små røvere får et nyt mål
|
|
|
Udsat for et hold-up drager grafikeren på jagt efter noget at sigte imod og vender tilbage til gerningsstedet.
|
|
|
Af Niels Erik Kjeldsen / 24. april 2009
|
|
Jeg drejer om hjørnet væk fra Fuglebakkevej ned ad Peter Holms Vej med retning mod fodgængertunnellen, som fører under Vestre Ringgade ind i Botanisk Have. Forårssolen stråler, vinden er blæst væk, og jeg glæder mig til fodturen gennem den bedste park i Århus.
Til højre hæver en bevokset skråning sig op mod en legeplads, hvor børnene i Møllevangsskolens SFO lader deres kroppe få frie tøjler efter alt for mange stillesiddende timer i klasselokalerne. "Bang bang" råber to drenge, som løber rundt med hver sit legetøjsgevær, "bang bang".
De har sikkert lavet dem selv. De er af træ og er ikke malet. Ser ud til at være skåret ud af en enkelt planke af hænder, som er uerfarne med at bruge værktøj. Da drengene bliver opmærksomme på, at jeg er standset op og står og iagttager dem, retter de deres legetøjsvåben mod mig og råber: "Hænderne op".
Jeg rækker hænderne op. Med triumferende grin løber de ned ad skråningen og kommer hen til mig. De er ikke ret store. Den ene dreng, som er indvandrer, kommer hen foran mig og stikker sit legetøjsgevær ind i min mave.
"Giv mig dine penge", siger han med et smil, som afslører, at han ingen fortænder har. Den anden dreng, som er dansker, bliver stående lidt på afstand og betragter mig skeptisk. Hans gevær er ikke lige så flot forarbejdet som indvandrerdrengens er.
Jeg anlægger min venligste tone. "Pas du hellere på, at jeg ikke giver dig klø", siger jeg til ham. Han griner og løber tilbage op ad skråningen sammen med sin danske legekammerat. Jeg fortsætter ned ad Peter Holms Vej mod Botanisk Have, drengene følger efter mig på toppen af skrænten.
"Årh, bare en tier", råber indvandrerdrengen. Jeg rækker min pegefinger ud i strakt arm og lader som om at jeg skyder ham med en pistol. "Bang bang bang". Drengenes latter følger mig til jeg træder ind i fodgængertunnellen under Vestre Ringgade.
|
|
|
|
Mit ærinde er et besøg i Jagt og Fiskerimagasinet på Sønder Allé. Jeg skal købe nogle skydeskiver, som jeg skal bruge til et grafisk design, jeg skal lave for et poporkester, som gerne vil have strammet deres offentlige profil op. Min idé er, at skydeskiver og begrebet "hit" kan kombineres på en interessevækkende måde.
Da jeg træder ind i butikken kommer en politibil forbi i fuld udrykning. Så endnu én. Og én mere. Og én mere. De kommer nede fra politigården for enden af Sønder Allé og fortsætter ligeud ad Vester Alle. "Det var ikke så lidt", tænker jeg, "hvor mon de skal hen? Kan ikke være sydpå, for så var de drejet til venstre ved Rådhuset. Næppe heller vestpå, for i vestbyen ankommer ordensmagten som regel i busser, når de kører for udrykning. Nordpå da? Op til rockerborgen på Bryggervej måske. Eller nogle andre af de rige i Risskov. Eller andre af de røvere. Eller måske de to drenge har skræmt livet af en gammel kone fra Lokalcenter Fuglebakken overfor."
Min tankerække løber ud i sandet efterhånden som sirenerne svinder i det fjerne. Jeg ser mig om i butikken. Den er næsten tom for mennesker. Henne ved indgangsdøren står en ældre kvinde og trækker veste ud og hænger veste ind i et tøjstativ. Hun føler på dem med fingrene og tager dem tæt op til ansigtet som for at snuse til dem. Hun er sikkert på jagt efter en fødselsdagsgave til sin mand.
Henne ved disken står et muskuløst bundt tatoveringer og taler dæmpet med ekspedienten. Ekspedienten, som er en yngre og lettere overvægtig mand klædt i en hvid skjorte og et rødt slips, sender mig et blik, jeg tolker som en advarsel mod at komme nærmere. Jeg går ind i et sidelokale.
Der finder jeg, hvad jeg søger. Hylde op og hylde ned med skydeskiver i alle størrelser, former og farver. Nogle er til bueskydning, nogle ser ud til at være til knivkast og øksekyl, andre igen til luftbøsser. Det eneste, jeg ikke lige kan få øje på, er menneskeformede skydeskiver af den slags, jeg ofte har set i amerikanske politifilm.
Dem, jeg skal bruge, skal være sort/hvide og trykt på kvadratisk karton, som er omkring 15 centimeter på hver led, lige som dem, der nogle gange ligger og flyder i nærheden af skydebanen ved Vester Eng, hvor jeg får en god del af min motion i sommerhalvåret.
Dér er de, på hylden dér, samlet i bundter, som er omkring en centimeter tykke. Jeg tager et af bundterne i hånden. De er helt rigtige. Efter lidt venten forlader det tatoverede muskelbundt butikken. Jeg går hen til ekspedienten og rækker ham skydeskiverne.
"Det bliver kun 25 kroner", siger han. "Billigere end jeg havde regnet med", svarer jeg, og betaler ham med de mønter, jeg ikke gav de to drenge.
Udenfor buldrer en bil forbi. Det er en amerikanerslæde af et mærke, jeg ikke kan genkende. Men lyden af motoren er utvetydigt ægte amerikansk V8. Den ruller op til lyskurven ved Rådhuspladsen og standser for rødt. Bag den ruller endnu en buldrende V8'er op.
Den model kender jeg godt. Alle drengerøve kender den. Det er en Chevrolet Corvette. En bil, hvor motorrummet er større end passagerkabinen. En motor, der leverer adskillige hundrede hestekræfter, og som drikker en liter benzin på ganske få kilometer. En enkelt tur i den bil koster mere, end min kammerat Harald Simonsens 1992 VW Polo koster i drift om måneden.
Jeg skal love for, at det er blevet forår. Den slags biler bliver ikke sluppet fri, mens vejene er saltet.
|
|
|
|
|
Tilbage i Botanisk Have den modsatte vej stråler solen stadig. En klan fra Mellemøsten er ved at få gang i en grill. Under et stort træ træner en lille flok sværdkæmpere, og de første studiner har indtaget grønsværen, skønt der endnu er længe til læseferien.
Jeg standser ved en bænk. Stiller min rygsæk fra mig, tager min vest af, tager min trøje af, tager min vest på igen. Trøjen ruller jeg sammen og lægger ned i rygsækken ved siden af skydeskiverne. Det er ved at være den tid på året, hvor det er umuligt at klæde sig klimatisk korrekt.
Parken bliver udenfor mundingen af fodgængertunnellen under Vestre Ringgade og forsvinder bag mig. På toppen af skrænten leger de to drenge stadig bevæbnede lystmordere. Da de ser mig komme, genkender de mig og standser deres leg.
"Hej drenge", råber jeg, "jeg har noget til jer". De ser på hinanden men rør sig ikke ud af stedet. "Hej drenge", råber jeg, "kom lige herned". Langsomt kommer de ned af skrænten og springer ud på fortovet. De standser nogle meter fra mig, som om de har mistet troen på, at deres skydevåben kan beskytte dem.
Jeg stiller min rygsæk fra mig, sætter mig på hug og åbner den. "Jeg har været nede i midtbyen og handle", forklarer jeg, mens jeg stikker min hånd ned i rygsækken, "og jeg købte noget, I sikkert kan bruge".
Oppe på toppen af skrænten dukker en pædagog op. Da han ser mig drejer han rundt, laver en vinkende bevægelse og drejer rundt igen. Snart efter dukker endnu en pædagog op ved hans side. Nu om stunder kan man ikke være en midaldrende mand og give sig i snak med fremmede børn uden at stemple sig selv som potentielt pædofil.
Jeg trækker skydeskiverne op og viser dem til de to drenge. "Se her, jeg har købt nogle skydeskiver", siger jeg, "de må være lige noget for jer". Drengenes ansigter lyser op i store smil, og de træder et par skridt nærmere. "I må få en hver, hvis I vil have dem."
Jeg trækker to skydeskiver ud af bundtet og rækker dem hver en. Uden at huske at sige tak sætter de straks i løb, op ad skrænten til de to vagtsomme pædagoger. Indvandrerdrengen rækker sin skydeskive til den ene pædagog. "Hold den lige der", siger drengen og peger på pædagogens brystkasse.
Pædagogen gør, som drengen vil have. Drengen træder nogle skridt væk, løfter sit trægevær, sigter på pædagogen og råber "bang". Da pædagogen ikke reagerer råber drengen: "Du er død. Du skal falde om."
Pædagogen kigger på den anden pædagog. Så falder han om. Indvandrerdrengen griner. Den danske dreng løber hen til den anden pædagog og rækker ham sin skydeskive. "Du skal også dø", siger han.
"Bang, bang, bang. Bang, bang, bang." Skuddene lyder svagere og svagere bag mig, mens jeg vandrer op ad Peter Holms Vej og forsvinder helt, da jeg drejer om hjørnet til Fuglebakkevej.
|
|
|