Disse 'fortællinger fra virkeligheden', skrevet mellem 2006 og 2009, er et eksperiment i at skrive reportager fra begivenheder i mit eget liv, såfremt de har betydning, der rækker ud over det private. Altså en slags gonzojournalistik, som er subjektiv, men sandfærdig i den forstand, at der ikke er foretaget tildigtninger eller udeladelser, som er misvisende.
Gammel kierlighed forvitrer ikke / Inskriptionen er et kærlighedsdigt. Det er ikke sikkert, at det er skrevet af godsejeren selv. Men det er sikkert, at det fortæller hvad han havde på hjerte, da han i sin tid satte en mindre formue i at rejse sin forgangne hustru et mindesmærke.
Snart mørknes det brødre / Der er stadig solidaritet at finde, når arbejderbevægelsen holder international festdag. Men den kommer ikke af sig selv. Man skal lede efter den imellem festpladsens talere, gøglere og berusere og finde den, hvor man venter det mindst.
To små røvere får et nyt mål / "Hej", råber jeg, "kom lige herned". Langsomt kommer de ned af skrænten og springer ud på fortovet. De standser nogle meter fra mig, som om de har mistet troen på, at deres skydevåben kan beskytte dem.
Mørkets gerninger belyst / Jeg kalder: "Kom lige her". Hun svarer: "Ja, lige om lidt". "Det haster", råber jeg, med en vis uro i stemmen. Hun skynder sig ud til mig på toilettet. Jeg retter lyskeglen mod toiletkummen. "Hold lige den her" siger jeg og rækker hende lommelygten.
Hvem græder kronprinsen med? / Jeg klippede forsiden af og hang den op på væggen, meget tilfreds, for ethvert ordentligt hjem har jo et royalt portræt hængende. Nogen tid senere havde jeg en af mine kusiner på besøg. Da hun så avisforsiden dér mellem mine guitarer, fik også hun tårer i øjnene og fortalte mig, hvordan hun for mange år siden mistede et barn.
Gæster til lille Sofie / Gravstedet ser forsømt ud. En lille skildpadde af keramik, hvor farven for længst er skallet af, står i nedfaldsbladene til højre og stirrer ind i den lille lave hæk. Ingen blomster, ingenting.
Gibson Les Paul Studio Ebony Gold / Forstærkeren brøler, hele lokalet vibrerer. The Big Bang udspiller sig i rummet omkring mig, og jeg er i kontrol, som var jeg Gud selv. Jeg er ikke Gud. Og heller ikke Neil Young. Men der er kortere afstand end der var engang.
Et godt sted at dø / Der er sten. Mange sten. Store sten. Forleden, i starten af den anden dagsmarch, havde jeg for meget fart på, overså en sten, trimlede omkring og forvred min fod. Det går ikke, fire dages vandring fra nærmeste læge. "Hvem fanden har smidt alle de sten her," siger jeg, halvt i morskab, halvt i gnavenskab, "det er sgu da ikke særligt turistvenligt."
En god historie eller en sang / Det er kun få uger siden, at jeg her på stedet gav tilkende, at jeg var løbet tør for både motivation og inspiration. Siden har jeg været en ramponerende tur i medierne, og det giver noget at berette om. Her sammenfatter og kommenterer jeg et forløb af begivenheder, som man kan finde både underholdende og lærerigt.
Alt godt kommer til den der venter / Det er ikke bare interessant at se, hvad naboerne bærer ud. Det er også interessant at se, hvad naboerne bærer hjem af ting, som naboerne har båret ud.
I Granslev uden Prozac / Der er et par gode skår imellem. Jeg betragter dem med et smil. Det er en dejlig aften. Indtil jeg bliver opmærksom på mændene, som sidder ved bordene og stirrer på mig med knyttede næver.
Matematik for spurve / Der sidder den. I busken, der. Den ser præcis lige så depressiv ud, som jeg har følt mig, lige siden vintermørket satte ind.
Happy Slapping for viderekommende / Han er alene. Hans lange mørke frakke klasker mod hans ben, skridt for skridt. Et lysebrunt halstørklæde med tern ligner penge nok. Så snart, han er et skridt forbi stedet, jeg ligger på lur, springer jeg ud bag ham.
Udklægning af et æg / Der er trangt i lokalet, hvor rygeloven er midlertidigt sat ud af kraft. Her hersker musikerne, politikeren er gæst. Han træder op på scenen. Med besvær, ikke fordi han er for fuld, men fordi han er for tung. Han skal holde tale.
I den silende sol / Jeg rejser mig fra broen, jeg sidder på, og går gennem sandet. Undervejs passerer jeg tæt forbi et yngre par. De ser dyre ud, begge har solbriller på. Kvinden ser ud, som om hun er sur. På sin mand, måske. Eller på mig, fordi jeg iagttager hende.
Færdsel blandt stjerner er blevet farligt / Det var en stjerneklar aften. Hun viste mig stjernebillederne, og vi fantaserede om at færdes blandt stjernerne. Men så var der en stjerne, der opførte sig anderledes. Den fløj rundt blandt de andre stjerner. "Se, et stjerneskud", sagde jeg. "Det er en sputnik", svarede hun.
To timer fra Bloksbjerg / Det er for tidligt. Det er for lyst. Forsigtigt triller jeg ned igen. Undervejs skræmmer jeg en hare, som glider i en dræbersnegl, før den tumler ned af bjerget og forsvinder i sikkerhed på skrammelpladsen nedenfor.
89½ minut / "Det er da godt, man ikke har betalt hundredevis for at komme ind på dét stadion," svarer jeg og mumler for mig selv: "Det er sådan en kamp, man ikke skal se færdig." Alligevel bliver jeg stående.
Musikalsk smækkys får pulsen til at stige / Der mangler ikke musikfestivaler i Danmark. Men de kan være andet end underholdning til berusede teltlejre. Århus lancerer et helt nyt koncept.
Råstyrke og livslyst / Mens rockmusikkens pionerer er på vej i graven nærmer dens ingeniører sig pensionsalderen. I dag fylder ”punkens gudfar” 60.
Sprøjterne kom susende / Der er sat ild til den vestlige kulturs rødder. Den lokale kultur ligger i aske. En byvandring over ganske få skridt skridter fronten af mellem højkultur og lavkultur.
Der er altid en grund til at gå i Phony / Computermarkedet er en jungle, der myldrer af rovlystne sælgere. Vil man have kyndig vejledning og finde det rette produkt må man vide hvordan.
Det ganske lille band / Ypperstepræsterne samlede rockkulten til ”et større knald”. At dømme efter rullestenenes form kan efterlønsalderen hæves betragteligt, forudsat en seniorpolitik baseret på sex’n’drugs’n’rock’n’roll.
Det' bare rok&rul, men jeg ka' li' det / Det er længe siden, at rock-kulten var et ungdomsoprør. Snart vil rockstjernerne dø af alderdom i stedet for heroin. Klangen af et alderdomsnedrør fylder byens torv.
Lær mig, kurder... / Dansen går i kæde. Børn og gamle, mænd og kvinder, lukkede øjne og rolige smil. En stor og varm stemning af fællesskab og livsglæde. Jeg ønsker at være med, men det er jeg ikke.
|
