 |
|
Kvinden med de to sværd
|
|
1
Han stod med sin maske i hånden. Han syntes selv den var ret god. Et hjerte, stort nok til at trække ned over hovedet, med kyssemund og en opstoppernæse så lang, at den var mere end fræk.
Rundt omkring i halvmørket var folk ved at varme op til festen. Her kunne laves en vellykket razzia. Folk spillede glade. Selv var han anspændt ligegyldig, som altid.
"Vil du med ned?" spurgte musikeren, mens han gjorde sin harmonika klar, "vi starter om lidt". "Jeg ska' li' ha' en bane til" svarede han.
-
Der var tæt i balsalen. Han klemte sig ind af døren og stod lige foran scenen. Musikeren akkompagnerede en sopran. Hun så godt ud. Langt lyst hår, blå øjne, store bryster, dyr balkjole. Han mærkede rusen skyde frem gennem kroppen, som iskrystaller i blodet. Godt at være i skjul under masken.
Han kendte sangen hun sang. Noget fra "Carmen". "L'amour... L'amour...!". Hun var ret dejlig. Men hvorfor stod hun og kiggede på ham hele tiden? "L'amour...L'aamoouuuur!". Det var som sang hun en kærlighedserklæring, kun til ham.
Åh, masken! Hvordan mon det var at stå der og synge "L'aamoouuur", mens et kæmpehjerte ragede op lige foran scenen?
-
Han lurede på hende resten af aftenen, nok til at konstatere at hun osse lurede på ham. Men ingen af dem tog kontakt til hinanden. Han havde arbejde at gøre - vigtigt arbejde - ingen tid til pjat. Hun holdt hof med sine veninder, ingen mand kom for nær. Det passede ham, hun var en bjergtop som han selv.
Da festens dødskramper satte ind blev han pludselig klappet bagi. Han vendte sig og så hende forsvinde ud af døren. Hun smilede til ham som hun forsvandt i mørket.
Han gik hjem alene. Inden han faldt om kastede han et blik på stjernen han lagde før han tog afsted. I fremtiden to sværd. Billedet gled ind i hans drømme. En ung kvinde ved havet, bind for øjnene, to sværd krydset foran sig.
Et skræmmende og dragende kort.
2
De følgende dage arbejdede han som en gal. Alligevel kunne han ikke skyde hende fra sig. De to sværd var ikke langt væk. Rastløst koldsvedte han mellem kaffemaskinen og natradioen. Månen fuldede da han lagde sidste hånd på sit arbejde. Så sov han, næsten et døgn.
Musikeren kom til telefonen. "Duøh... hende sangfuglen, er hun til at træffe?" spurgte han. "Det er sjov" svarede musikeren, "hun er lige kommet ind ad døren for at spørge efter dig. Måske sku' du ta' og dukke op."
To sjæle en tanke? Han børstede tænder og tømte askebægrene før han gik.
-
"Det er Bob. Det er Bianca" introducerede musikeren. Hun sad for bordenden og smilede forventningsfuldt. De var ved at lege den-som-flasken-peger-på. Musikeren snurrede flasken og sagde: "Den som flasken peger på skal tjekke om Bob har kondomer med."
Hverken han eller hun syntes det var morsomt. De blev enige om at finde et bord for to på den libanesiske.
3
"Jeg går i solistklassen på konservatoriet", fortalte hun. "Min mor er operasanger og min far er millionær. Selv er jeg vægt". Åh-åh, tænkte han, men sagde: "Jeg er løve, og arkitekt. Men jeg arbejder i filmbranchen. Har gjort en salamireklame færdig siden festen." "Den glæder jeg mig til at se" sagde hun, "hvad skal du så igang med nu?"
"Tja, hvem ved?.. En pornoopera, måske." Hun lo overstadigt, klaskede sig på lårene. Det var ellers en rigtig herrevits. "Hvad så?.." spurgte han, "...har du en kærste?". Hun rystede på hovedet. "Vil du med hjem til mig?" spurgte hun.
-
Han betalte regningen. Hun betalte taxaen. Hun boede i en etter med tekøkken, klods op af ringvejen. Hun viste ham sit fotoalbum og sin samling af kaktusser. De var nydeligt stillet op på klaveret. I hver potte stod en lang kaktus, flankeret af to små runde. Der var en halv snes i alt.
"Du må godt blive her i nat", sagde hun, "men jeg vil ikke elske med dig før du er aids-testet". "Fair nok" sagde han, "det haster ikke".
Han mente hvad han sagde, til hans egen overraskelse. De lå i deres undertøj på hendes futon. Han havde armene om hende. De bevægede sig i takt med hendes åndedræt. Han inhalerede hendes kropslugt. Hun var noget af det dejligste, han nogensinde havde holdt i sin favn. Det holdt ham vågen det meste af natten.
4
Resultatet af aids-testen lod vente på sig. I mellemtiden sås de lejlighedsvis, når der var sammenfaldende huller i kalenderen. De kørte ture i hendes brors bil, til skoven eller til stranden. Når de talte sammen var det mest om deres karrierer. De delte en stadig mere spændt forventning til det der skulle ske. Men de talte ikke om det.
Han havde været kæresteløs alt for længe. Hun var smuk og småskør. Han så dem som det perfekte par. Skønheden og udyret. Fallenten og arvingen. Men når han bad om at træffe hendes familie og venner kunne det aldrig lade sig gøre.
5
"Lægen sagde prøven var negativ" betroede han hendes telefonsvarer. "Kan vi ses i aften? Hjemme hos mig!"
6
Resterne af de gratinerede østers lå på bordet mellem dem. Han kærtegnede hendes fødder med sine. Der var Bach på stereoen. Hun nippede til sin the.
Da kruset var tomt stillede hun det fra sig. Hun bøjede hovedet forover, lukkede øjnene halvt. Iriserne lynede gennem øjenvipperne. Hun hviskede: "...og nu vil jeg ha' dig."
-
Hun rejste sig og gik langsomt ind i hans soveværelse, mens hun tog tøjet af, stykke for stykke, og lod det ligge på gulvet. Han fulgte efter hende, betragtede hende på afstand. Hendes hår nåede helt til ballerne. Hun var en anelse overvægtig, netop nok til at tænde ham. Nu var hun kun klædt i en halvgennemsigtig sort bodystocking.
Den kunne åbnes forneden. De kyssedes dybt mens han kælede hende mellem lårene. "Ta' nu dit tøj af" mumlede hun. Imens han klædte sig af lagde hun sig på alle fire i sengen. Hans lem dunkede rødt. Hendes baller var runde og bløde, som to drageæg.
Han trængte ind i hende, så dybt han kunne, i en enkelt bevægelse. Hun skreg. "Gjorde det ondt?", spurgte han. "Nej, bliv ved, skat". Han kom til at tænke på sin barndoms nabokone. Hun havde begæret skilsmisse fordi manden var hende utro med svinebestanden.
Han kom til at grine. Det gjorde hun osse. "Hvad griner vi af?" spurgte hun. "Af os" svarede han.
Hun rullede om på ryggen, og trak benene helt op, så han kunne støtte skuldrene på hendes fodsåler. Det gik ret voldsomt til efter hans smag. Men han nød hvordan hendes bryster hoppede og dansede, mens hun kælede for sig selv.
Han prikkede i spidsen. Snart ville han begynde at vibrere i tæerne, en vibration der ville brede sig i hele kroppen, og ende i en biologisk eksplosion.
Inden han kom så langt gik hun i kramper. Hun borede neglene dybt ind i hans baller, virrede med sit lange hår, skreg, og lå så pludselig helt stille. Han havde aldrig oplevet en kvinde reagere sådan før. Men det engleagtige smil på hendes læber gjorde ham rolig.
7
De sov tungt i hinandens arme. Ved daggry vågnede han ved at hun skreg og fægtede med armene. "Schh, rolig rolig" mumlede han, og holdt hende blidt men fast. Hun faldt til ro og sov videre.
Selv stod han op. Han lavede kaffe, røg en smøg, læste morgenavisen og lagde en stjerne. Nu lå kvinden med de to sværd helt i midten.
-
Da hun vågnede gik de i bad sammen. Han fortalte hende hvorfor han var stået tidligt op.
"Det er et mareridt jeg har haft så længe jeg kan huske", sagde hun. "Det er mørkt og koldt, og jeg bliver forfulgt af en mand, der vil gøre mig ondt. Jeg løber og løber men kan ikke slippe fra ham. Til sidst..."
Hun gøs. "Er du bange for mænd?" spurgte han. Hun nikkede. "Men jeg føler mig tryg ved dig" sagde hun, "...dine øjne er så varme. Men det skræmmer mig at dette her - dig og mig - synes så uundgåeligt."
"Det er fordi så mange jeg kender ønsker mig en kvinde som dig" sagde han. "Og den drøm... måske sku' du vende dig og slås istedet for at løbe".
Da hun gik fornemmede han, at hun syntes han vidste for meget om hende.
8
Den følgende tid så de ikke meget til hinanden. Hun undveg telefonisk. Han druknede sig i sit arbejde, men det holdt ikke rigtig. Han kunne ikke få hende ud af hovedet.
Når det var for meget drev han rundt i byens gader. Han holdt sig fra steder han kendte, eller hvor nogen kendte ham. Han følte sig stum som James Dean.
-
En dag så han hende, ud af øjenkrogen, langt væk. Han styrtede efter hende, og nappede i farten en buket tulipaner fra Bedstes Blomster Butik.
Hun forsvandt ind i en opgang der havde set bedre dage. Han kom ind i den tidsnok til at høre døren smække på førstesalen. Han ringede på, holdt buketten op foran ansigtet, spidsede munden til kys.
-
Et næveslag ramte ham på kæben så hårdt at han gik omkuld, med øjnene i vand. Hans mund smagte pludselig af metal. Så blev han sparket i siden, igen og igen. Han hørte knækkende lyde fra sine ribben, det gjorde alt for ondt. Et fløjlsblødt mørke samledes om ham, beskyttende, og indtog hans bevidsthed.
9
Det gjorde ondt når han hostede. Det gjorde ondt når han lo. Han stirrede på telefonen. En venlig vicevært havde fået ham på skadestuen. Lægen havde bedt ham tage den med ro et par dage. Han stirrede på telefonen, nu på tredje time. Så løftede han røret og tastede musikeren.
-
"Ja, hun er vanskelig" sagde musikeren. "Måske sælger hun sig selv. Til gavmilde herrer, altså. Der er en formidling på konservatoriet, så meget ved jeg da. SUen skal jo suppleres". "Men hendes familie er rig" indvendte han. "Der er også dem der gør det bare fordi de ikke ka' la' være" sagde musikeren. "Den der madonna/luder-blues er ikke kun for mænd."
10
Han betragtede hende gennem dørspionen. Hun bar den pels han havde købt til hende i et anfald af overmod. Han åbnede.
"Åh skat" sagde hun "jeg hørte hvad der var sket. Jeg er ked af jeg har haft for travlt til at se dig på det sidste, men du ved..."
Han nikkede og lod hende komme ind. Hun tog sin pels af. Så åbnede hun vinduet og begyndte at rydde op. "Hvordan går det?" spurgte hun. "Okay" svarede han.
Hun masserede hans lænd og skuldre. Hun kyssede hans bandage, vaskede hans ansigt, redte hans hår. Hun lavede hans mad og ordnede hans seng.
Hun strålede som en sol og han var tavs som en fisk.
De sov uden at elske.
11
Han vågnede i mørket fordi hans hovede gjorde forfærdeligt ondt. Huden brændte. Uvilkårligt lagde han hænderne for ansigtet. De klæbede underligt. Han vaklede ud på badeværelset. Fuld af grimme anelser tændte han lyset og så i spejlet. Han blødte voldsomt fra et antal dybe flænger i ansigtet. Han så ud som havde han danset med en bjørn. Han kastede op i håndvasken. Så satte han sig stønnende på toilettet. Det var altsammen ved at blive lidt for meget.
Han vågnede i mørket. Hun lå og åndede roligt ved hans side. Lidt efter lidt gik det op for ham at han havde drømt. Puuh!
Hans puls blev normal igen. Som han plejede når han vågnede om natten stod han op og lagde en stjerne. Nu var kvinden med de to sværd fortid. Han brød sig ikke om det, men han følte sig lettet.
-
Hun kom listende ind i stuen. "Hvad laver du, skat?" spurgte hun. "Kigger Gud i kortene" svarede han, "hvad med dig?"
Hun lagde sine arme om ham, hovedet på hans skuldre. De hyldedes i hendes hår. "Jeg havde den der drøm igen" sagde hun "men denne gang gjorde jeg som du sagde: vendte mig om og kradsede manden i ansigtet, alt hvad jeg kunne".
Hun så glad ud. Helt utrolig glad.
Han sagde ikke noget.
12
Da hun var gået lagde han sig på sengen og gloede op i loftet. Han anede - på kanten af bevidstheden - at noget nok engang var gået ham forbi. Det var ikke hende, det var andet og mere end en kvinde. Noget der lå skjult på kysten hinsides havet bag kvinden med de to sværd.
Han orkede ikke mere. Han ønskede bare at blive liggende - ligge, ligge, ligge - til alt var forbi.
Det blev mørkt og det blev lyst igen. Han følte ingen sult. Men til sidst kunne han ikke holde sig længere. Han kunne ikke få sig selv til at gøre det i bukserne.
13
Han skrev hende et brev han ikke sendte. Istedet sendte han hende en tom kuvert. Så tog han ud at vagabondere. Han tog et kamera med for at filme hvad der skete. Men det der skete lod sig ikke filme.
Han søgte bunden men bunden ville ikke vide af ham. Hjemme igen smed han de døde potteplanter ud, og brændte al posten, bortset fra rudekuverterne. Der var et slemt overtræk, så han tog job som rengøringsassistent.
14
Senere på året mødte han hende i selskab med musikeren. Hun smilede usikkert til ham. Han ignorerede hende, men småsnakkede med musikeren. Hun trak på skuldrene og gik ind på den cafe de stod udenfor.
"Hun har det meget bedre nu" sagde musikeren "du var vist god for hende så længe det varede." "Arh..." svarede han og slog ud med armen, "mig og så kvinder..." Han følte sig uhyggeligt kold og klar. Som følelser dog kommer og går. Ikke noget at investere i.
Musikeren gik ind på cafeen.
Selv gik han hjem.
|
|
|