|
|
Lille Stor
|
 |
lille glød
i moders skød
hvor alt er varmt og blødt
gløden slukkes først når du bli'r født
lille barn
på moders arm
på plads i rede 10
ammer blidt mens fælden klapper i
ud og gå
med lænker på
i takt den rette vej
strømmen fører altid væk fra dig
mod dit mål
det sorte hul
hvor der er plads tilpas
sluk dit lys drik ud og knus dit glas
blød og varm
i ro og larm
i mørke og i lys
alting drejer sig om grin og gys
varm og blød
i lyst og nød
igen som ikke før
intet ender aldrig når vi dør
|
 |
Tekst og musik af Niels Erik Kjeldsen Indspillet 2005. Niels Erik Kjeldsen: guitar / sang
|
 |
|
 |
|
Jeg arbejdede med at konstruere melodiøse toneforløb over atonale harmoniforløb. Visse resultater blev bedre end andre. Dette er lidt af en vanskabning. Men den vil ikke dø. Visse påfund lader sig ikke glemme. De vender stædigt tilbage til bevidstheden, igen og igen. Teksten er et forsøg på i kortform at skildre et livsforløb, gennem lidelse til forløsning.
|
 |