|
|
Søster
|
 |
jeg har kaldt dig min søster
jeg har kaldt dig min bedste ven
du har været min trøster
du har gjort det igen og igen
nu går jeg op og ned af trappen
og ud og ind og ud af klappen
hvad må du ikke mene?
hvad må du ikke gå og tro?
du er ik´ min eneste ene
du er min nummer et nummer to
men nu er mit hjerte på spanden
det vandrer en farlig vej
for når jeg sover med en anden
drømmer jeg kun om dig
så går jeg op og ned af trappen
op og ned, op og ned
og ud og ind og ud af klappen
ud og ind, ind og ud
og op og ned og op af trappen
op og ned, op og ned
og ud og ind og ud af klappen
ud og ind, ind og ud, ud og ind, ind og ud
syn´s du det er besværligt?
syn´s du det´ for meget med sådan en ven?
når jeg siger det ærligt
står jeg ude på måtten igen
mm mm mm mm mm mm mm mm mm
mm mm mm mm mm mm mm mm mm
|
 |
Tekst og musik af Niels Erik Kjeldsen Indspillet 2008. Niels Erik Kjeldsen: guitar / sang
|
 |
|
 |
|
Kvinder vil begæres. Men på mange forskellige måder. Det gælder om at finde den rette måde til den rette kvinde. Men det er ikke let. Denne sang begyndte en vinternat i en trappeopgang på Nørrebro i København, da jeg stadig var ung nok til at begære. Den bliver vist aldrig færdig.
|
 |
|