|
|
Tossen I Skoven
|
 |
han bor i en hytte i den store skov
langt langt borte fra ret og lov
han kommer fra et sted der for længst forsvandt
han kommer fra en tid der var bedre vant
han kæler sin kat og han krammer sin ged
han taler så fortroligt med sit urtebed
han snyder sin tud og han klapper sin vom
han har en skattekiste men den er tom
han synes han ser et sælsomt syn
når engang imellem han går i byen
folk i byen lammes af skam
tossen i skoven kalder de ham
han smiler når de ser den anden vej
han smiler når de ser den anden vej
han har fluer i sit hår
folk slår buer hvor han går
han smiler når de ser den anden vej
ingen fra byen tør komme forbi
tossen i skoven er for underlig
de tror han gemmer en uhyggelighed
langt langt ude i skoven et sted
han ved hvad det er de er bange for
det har været i skoven i mange år
når mørket falder kommer det frem
træder ud af skyggen og kalder på ham
det er gamle minder unge af sind
han åbner døren og lukker dem ind
de danser indtil månen den bli’r fuld
de danser indtil månen går omkuld
han har fluer i sit skæg
ingen ure på sin væg
de danser indtil månen går omkuld
han lever lykke han lever fred
langt langt inde i skoven et sted
|
 |
Tekst og musik af Niels Erik Kjeldsen Indspillet 2005. Niels Erik Kjeldsen: guitar / sang
|
 |
|
 |
|
Da jeg var barn tog min bedstefar mig på vandreture i skoven. Ude i skoven lå et lille hus, hvor der boede en gammel mand med et langt hvidt skæg og en meget mild udstråling. Jeg forestillede mig at han var en slægtning til "The Fool On The Hill". Det blev ved udkastet til en sang, som jeg mange år senere fandt frem og skrev færdig. Der sneg sig noget selvbiografisk ind i tosse-figuren.
|
 |