|
|
Turkana Tur Retur
|
 |
damen som jeg elsker var i ´fonen
hun sa´: "jeg bæller baileys på cafe la plat
med en fyr der har hår på kanonen
du skal ikke regne med mig nu inat"
ego ego hvorfor si´r du ingenting?
ego ego ser du døden stå på spring?
ego ego hvorfor si´r du ingenting?
ego ego ser du døden stå på spring?
tomgang det er slut nu starter flakken
ligesom en ´gøje der har solgt sit bur
skubber tropehjælmen om i nakken
løber ud i sandet, ta´r til Turkana tur retur
pole sana ved du selv hvorhen du vil?
en wasungu hører ingen steder til
pole sana ved du selv hvorhen du vil?
en wasungu hører ingen steder til
damen som jeg elsked´ sender breve
som jeg lægger i min kolde brændeovn
varme skal jeg bruge for at leve
i min lille hytte ude midt i skoven
hvor jeg lever helt alene som en mand
det er nemmelig det en´ste som jeg kan
tem´li´ hemmelig alene som en mand
det er nemmelig det en´ste som jeg kan
|
|
Tekst og musik af Niels Erik Kjeldsen
Indspillet 2006. Niels Erik Kjeldsen: guitar / sang
|
|
|
|
|
Jeg var blevet væk fra mig selv. Derfor søgte jeg efter mig selv. Men jeg kunne ikke finde mig selv. Jeg tænkte, at når jeg ikke kunne finde mig selv, var det sikkert fordi, at jeg var meget langt væk. Derfor rejste jeg meget langt væk for at finde mig selv. Til verdens fjerneste afkrog: Lake Turkana i Afrika. Der fandt jeg mig selv. Det opdagede jeg, da denne sang sprang ud af min strube og skrev sig selv i ørkenens sand. Samtidig fik jeg lært lidt swahili.
|
|
|